CosMag startede tilbage i 2008, hvor nogle få fra cosplaymiljøet i København satte sig sammen og talte om udbudet af cosplay magasiner i vesten og ikke mindste Danmark.
Oprindelsen
I juli måned blev rammerne for CosMag startet af Sigge Ludvigsen og Casper Jensen. CosMag havde på daværende tidspunkt ikke et navn, men havde en idé at lægge sig tæt op ad det Japanske mærke Cospa. Domænet Cospa.dk blev købt og rammerne for bladet blev dannet på nettet. Her samledes en lille skare af cosplayere fra København sig for at lave artikler og photoshoots, som ville blive udgivet i PDF format til fri download på nettet.
Navneskift
Kort efter den første udgivelse, blev navnet på bladet taget op igen, da en nervøsitet for at komme i klammeri med den japanske cosplay gigant Cospa, kunne ske i fremtiden. Navnet på bladet blev derfor skiftet efter spørgerunde i gruppen. Bladets navn ville nu skrifte til CosMag, en forkortelse af ordene Cosplay og Magazine.
Force udfra
CosMag voksede sig herfra større, ved at udgive bladet cirka hver 3-4 måned. I denne periode efter opstart var der kun skribenter fra København og omegn, hvor photoshoots kun var med folk fra København. Dette resulterede i at læsere fra andre dele af landet mente, at bladet kun var for Københavnere af Københavnere. Dette ændrede sig dog i 2009, da ejeren af forumet J-fashion.dk besluttede sig for at slutte sig til gruppen bag bladet.
Sjælland og Jylland
Nuancerne for bladet skiftede sig lidt herefter. CosMag havde nu efter at have haft et ofte skiftende hold bag bladet, en gruppe i Jylland og en afdeling på Sjælland. Bladets design og indhold havde nu skiftet fra ikke kun at informere om cosplay, men nu også at fortælle om japansk kultur, mode og mere.
Fra blad til net magasin
CosMag blev fra starten udgivet som en trykklar PDF som læserne kunne printe på deres printere derhjemme. For at udgive sådanne en applikation tog det meget tid og kræfter at lave. Bladet tog oftest mere end 3 måneder at lave fra at lave artikler og photoshoot med mere, til at stå med udgivelsen i hånden. CosMag har fra December 2010 valgt at gøre bladet mere interaktivt og har lavet en online applikation, som giver læseren hurtigt og nem mulighed for at læse artikler, interview m.m. Ved at omdanne CosMag fra en statisk PDF til en webbaseret applikation, er håbet at produktet bliver mere interaktivt og giver mulighed for at komme i dialog med læserne.










usk: Det lyder godt :D...
lemogera: ooh... så de har faktisk lavet en side til det, ej hvor fedt! ^^ Jeg v...
Nadia Axel: Nemlig! Det er vigtigt :D...
Nadia Axel: lol...
lemogera: Det er fedt med endnu et rigtig godt blad :D Dog er der en ret stof ...